Velkommen

Viborg Borger- og Haandværkerforening - VBHF
Tradition og lokalt sammenhold
Siden 1854 har VBHF været en del af byens liv og udvikling. Gennem de sidste 170 år har foreningen, med svingende præstationer, sat sit præg på erhvervslivet og fællesskabet i Viborg og omegn.
Det sociale og uformelle samvær har altid været kernen i foreningen. Allerede ved stiftelsen blev formålet beskrevet som “uskyldig fornøjelse ved daglig og selskabelig forlystelse” . En tanke, der stadig lever videre i dag.
I dag tilbyder VBHF et fællesskab, hvor medlemmer kan mødes om gode oplevelser, netværk og fælles interesser. Foreningen afholder sociale arrangementer og arbejder samtidig med historiske og faglige initiativer, der bidrager til at synliggøre Viborg og styrke byens fortælling – både lokalt og regionalt.